![]() |
|||||||
|
Jørgen Vad Lydteknik- Ryttermarken 4 - 3520 Farum - Telefon 45806425 AUDIORESTAURERINGmed SonicStudioHD NoNOISE og CEDAR AUDIO
FJERNER RIDSER, HAKKER OG KNITREN FRA GRAMMOFONPLADERREDUCERER BREDBÅNDSSTØJ SOM BÅNDSUS PÅ NYE OG GAMLE BÅNDOPTAGELSERFJERNER/DÆMPER STØJ SOM BRUM OG SNERDenne side er senest opdateret den 26.september 2010
Med udbredelsen af CD mediet, er antallet af genudgivelser vokset. Gamle udgivelser med historisk vigtige optagelser bliver i stigende omfang genudgivet på CD. Dette er en meget positiv udvikling, men desværre er meget af materialet i en så dårlig teknisk stand, at det umiddelbart ikke er tilgængeligt. Der findes dog råd for dette, idet der er udviklet nogle systemer til istandsættelse af gamle lydoptagelser. Disse moderne systemer er langt fra tidligere tiders voldsomme filtrering, der fjernede vigtige informationer fra musikken. Jeg har valgt "CEDAR" og "SonicStudioHD NoNOISE" (tidligere Sonic Solutions NoNOISE) på grund af dette systems alsidighed og fremragende lydkvalitet. Cedar Audio og SonicStudioHD er simpelthen verdenseliten indenfor audiorestaurering. Desuden er det oplagt at bruge SonicStudioHD fordi audiorestaurering og evt. mastering/premastering til CD produktion kan ske i samme arbejdsgang og dermed omkostningsbesparende. I de senere år er der markedsført en del billigere computerprogrammer, der vil give det indtryk, at de kan det samme som SonicStudioHD NoNOISE og Cedar Audio. Det kan de ikke, og de er kun egnede til almindelig leg med computeren. At man en enkelt gang føler, at man har fået et bedre resultat med disse programmer, betyder ikke, at man kan bruge dem i professionel sammenhæng. Ofte vil brugen af disse programmer beskadige materialet så meget, at man ikke senere med de professionelle programmer kan genoprette skaden.Selvom mange af disse programmer leveres som plugins til ellers udmærkede computerprogrammer, skal man ikke lade sig narre af dette. De (få) store professionelle programmer kræver også erfaring og ekspertise, som fås ved at have arbejdet længe med dem. Da jeg er den i Danmark, som har haft systemet længst, og efterhånden har arbejdet med alle typer af støjkilder, kan du roligt henvende dig til mig for opnåelse af det bedst mulige resultat til en konkurrencedygtig pris. Desværre er en meget stor del af nyligt genudgivne optagelser ikke behandlet som de burde være. På denne måde gør man mere skade end gavn, idet det bliver sværere for seriøse pladeselskaber at udgive det samme materiale. Også selvom det er i en langt højere kvalitet. Dette betyder: Nye optagelser med båndsus, sner eller brum kan forbedres væsentligt. Det er naturligvis også vigtigt, at man arbejder med det bedst mulige udgangspunkt med det materiale, der er til rådighed for os. Derfor bruger jeg grammofoner og pickupper af meget høj standard, ligesom jeg råder over professionelle spolebåndoptagere (se mine sider om lydudstyr og om overførsel af Long Playing plader og 78´ere). Man kan ikke lave meget gamle optagelser om til moderne HiFi, men kvaliteten forbedres ofte så meget, at det bliver muligt at udgive materiale, som ellers ikke ville være brugbart. Ofte kan man med nænsomt restaurede optagelser komme til at høre detaljer i musikken, som ellers har været skjult bag støj. Det sker naturligvis også, at vi møder helt nye optagelser med en særdeles god kvalitet, der kun bliver skæmmet af for meget baggrundsstøj som f.eks. sus, knitren, brum eller sner. Her vil jeg også ofte kunne hjælpe.
Se i øvrigt min web-side "Referencer." Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte mig for en uforbindende prøve. Kontakt mig på telefon 45806425 eller email Mastering/Premastering - Overførsel af LP´er og 78 RPM - Lydoptagelser Referencer - For de teknisk interesserede - Prisliste Nyttig viden om CD Produktion - CD Fabrikation - CD Layout Pladeselskaber - Gode links og adresser - Jazzlinks- Søg
|
|||||||